Som medlem i Hele Vejen Rundt bliver du en del af et stort fællesskab. Fællesskabet er vigtigt for os, for vi ved, at man bliver rigtig glad af at være sammen med andre og lave idræt sammen på et hold. For på et hold er det vigtigt, at DU er der. Sammen er vi alle med til at skabe en god stemning og gode oplevelser, ved at hjælpe hinanden med at blive bedre til den holdsport man har tilmeldt sig til. I Hele Vejen Rundt er vi alle lige. Vi taler pænt til hinanden, og opfører os ordentligt overfor hinanden, uanset om du er dreng eller pige, ung eller gammel, god til din sport eller ved at lære din sport.

Når du er medlem af Hele Vejen Rundt, får du et personligt medlemskort, som du skal passe godt på og medbringe, når du skal til træning. Du kan tilmelde dig flere hold, hvis du har lyst og tid til at gå til flere aktiviteter hver uge. Du kan også skifte hold, hvis du hellere vil prøve en af de andre aktiviteter, bare du husker at sige til din træner at nu skifter du hold og give besked til den nye træner. Det er også vigtigt, at du giver besked til din træner, hvis du bliver syg eller skal på ferie.

 

For at vi alle kan have en rigtig god træning, er der nogle simple regler du skal overholde:
1. Tale pænt til alle og opføre dig som en god ven
2. Respektere dine holdkammerater, hal-personalet og holdets trænere
3. Komme til tiden og deltage i den planlagte træning

Tak fordi du vil være en del af vores fællesskab og rigtig god fornøjelse!